Organdonor
I Danmark kan organer bruges til transplantation, hvis den afdøde selv eller pårørende har givet tilladelse til det.
Hvert år dør omkring 100 danskere på en måde, som muliggør, at deres organer kan doneres og transplanteres til syge mennesker. Nyrer er det organ, der hyppigst transplanteres, efterfulgt af hjerte, lever og lunger, samt i få tilfælde bugspytkirtler.
Mellem 300 og 400 danskere får hvert år transplanteret et organ fra en afdød donor. Organdonation kan kun finde sted på en intensivafdeling på hospitalet, og det kan kun komme på tale, hvis man dør af en stor skade i hjernen.
Sammen med sundhedspersoner og organisationer på området arbejder Sundhedsstyrelsen for at sikre en fortsat positiv holdning til organdonation og transplantation hos befolkningen. Vi arbejder også for, at der i sundhedsvæsenet fortsat er opmærksomhed på muligheden for organdonation og transplantation.
Centralt for oplysningsindsatsen er den røde donorfolder, som Sundhedsstyrelsen reviderer og udsender. Herudover laver Sundhedsstyrelsen kampagner, holdningsundersøgelser og andre initiativer for at oplyse befolkningen om organdonation.
Godt at vide om organdonation
Selv om mange gerne vil donere deres organer, er det kun få, der ender med at blive organdonorer efter deres død. Det skyldes, at der er mindst tre kriterier, som skal være til stede, før man kan blive organdonor.
Første kriterie: Man skal have sagt ja til organdonation
Hvis man ikke selv har taget stilling til organdonation og givet den til kende enten i Organdonorregistret, på et donorkort eller ved at fortælle det til sine nærmeste, er det de nærmeste, som skal tage beslutningen om organdonation.
Andet kriterie: Man skal dø af en stor skade i hjernen
Det er en betingelse for organdonation, at man er konstateret død. I de fleste tilfælde, hvor organdonation er mulig, skyldes det en hjerneblødning. Iltmangel til hjernen som følge af for eksempel hjertestop og skader i hjernen efter ulykker, er andre mulige årsager.
I Danmark har vi to måder, som man bruger, til at konstatere, at en person er død (dødskriterier):
- Uopretteligt ophør af al hjernefunktion. Det betyder, at der ikke længere kommer blod og ilt op til hjernen. Det kaldes hjernedød. Når hjernen er uden blod og ilt, så dør man og kan ikke bringes til live igen.
- Uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed. Det betyder, at man holder op med at trække vejret, og hjertet stopper. Det kaldes cirkulatorisk død.
Når man er konstateret død, kan man ikke bringes til live.
Tredje kriterie: Man skal være indlagt på hospitalet og ligge i respirator
Hos en person, som er hjernedød, kan man opretholde kroppens funktioner indtil donation kan finde sted. Ved DCD (donation efter cirkulatorisk død) ligger patienten også i respirator, og man afventer i første omgang, om vedkommende kan konstateres hjernedød.
Endelig skal ens organer være egnede til transplantation, og der skal være match på ventelisterne.
Hjernedød og organdonation
Hjernedødskriteriet blev indført i 1990, og frem til august 2023 har det været praksis i Danmark, at der kun bruges indre organer fra hjernedøde. Det skyldes, at cirkulationen og dermed ilttilførslen til donororganer kan opretholdes hos den afdøde ved hjælp af en respirator.
Hjernedød er et uigenkaldeligt ophør af alle hjernens funktioner pga. en stor dødelig hjerneskade. Vejrtrækning og hjertet holdes kunstigt i gang ved hjælp af en respirator.
Før patienten erklæres hjernedød, har lægerne forsøgt alt, hvad der er muligt for at redde patientens liv. Der findes ingen behandling, der kan bringe personen tilbage til livet, efter at hjernedøden er indtrådt.
Man konstaterer hjernedøden gennem flere forskellige hjerneundesøgelser. To forskellige læger foretager hjernedødsundersøgelsen to gange med minimum en times mellemrum. Når et menneske bliver erklæret hjernedødt, vil lægerne undersøge, om organdonation er en mulighed.
Det er ikke altid, at personen kan erklæres hjernedød – også selvom personen har fået en stor skade i hjernen, som vedkommende ikke kan overleve.
I stedet vil man beslutte at afbryde respiratorbehandlingen og afvente, at vejrtrækningen ophører og hjertet stopper med at slå, og herefter konstatere at personen er død. Det vil sige, at personen konstateres død efter det cirkulatoriske dødskriterium
Donation efter cirkulatorisk død (DCD)
Det kriterium, som bruges ved langt de fleste dødsfald, er, at vejrtrækningen ophører, og hjertet holder op med at slå. Det kaldes også cirkulatorisk død. Det andet dødskriterium er hjernedødskriteriet, hvor en person konstateres død, fordi alle hjernens funktioner er ophørt. Det skyldes en dødelig hjerneskade for eksempel efter en hjerneblødning, iltmangel efter længerevarende hjertestop eller hjernekvæstelser efter en ulykke.
Hjernedødskriteriet blev indført i 1990, og efter at det blev indført, har det været praksis i Danmark, at der kun bruges indre organer fra hjernedøde. Det skyldes, at cirkulationen og dermed ilttilførslen til donororganer kan opretholdes hos den afdøde ved hjælp af en respirator. Det er ikke tilfældet ved cirkulatorisk død.
Det er ikke altid, at personen kan erklæres hjernedød – også selvom personen har fået en stor skade i hjernen, som vedkommende ikke kan overleve. I stedet vil man beslutte at afbryde respiratorbehandlingen og afvente, at vejrtrækningen ophører, og hjertet stopper med at slå, og herefter konstatere at personen er død. Det vil sige, at personen konstateres død efter det cirkulatoriske dødskriterium – men også at personen efter nuværende praksis ikke kan blive organdonor (undtagen ved donation af hornhinder).
Med en bred politisk aftale var der i 2019 enighed om at styrke transplantationsområdet yderligere ved at give mulighed for transplantation af de indre organer fra afdøde, hvor døden er konstateret på baggrund af uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed. Sundhedsstyrelsen nedsatte en arbejdsgruppe som har udarbejdet anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD).
Anbefalinger om donation efter cirkulatorisk død
I marts 2023 kom der nye anbefalinger for organdonation. De beskriver, hvordan man nu også kan donere større indre organer, når døden er konstateret ved, at vejrtrækningen ophører, og hjertet holder op med at slå. Det kaldes Donation efter cirkulatorisk død (DCD). Det skyldes, at det er blevet teknisk muligt at bruge organer fra personer, som er konstateret døde ud fra det cirkulatoriske dødskriterium, til transplantation med gode resultater.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD)
De personer, der efter deres død kan give organer, er i begge tilfælde patienter med svære dødelige skader i hjernen, hvor det lægefagligt vurderes, at videre behandling er udsigtsløs, og det er besluttet at afslutte livsforlængende behandling.