Hvordan bliver man vævstypebestemt?

Vævstypen bliver bestemt på en blodprøve, der bliver taget i forbindelse med en blodtapning i din sædvanlige blodbank. Bor du i Østdanmark, sendes blodprøven til Vævstypelaboratoriet på Rigshospitalet. Bor du i Vestdanmark, sendes blodprøven til nærmeste Vævstypelaboratorium på Odense, Aalborg eller Skejby Sygehus. Vævstypelaboratorierne vævstypebestemmer dig og sørger for, at du bliver opført i det østdanske eller vestdanske register, samt i det internationale register

Kan jeg få mere besked?

Hvis du har yderligere spørgsmål, så spørg i din blodbank ved blodtapningen, eller ring til det nærmeste vævstypelaboratorium, det vil sige enten til Rigshospitalet eller hospitalerne i Odense, Aalborg eller Skejby.
Hvorfor er det nødvendigt med et stort antal knoglemarvsdonorer?
Det er det, fordi der er mange tusinde forskellige vævstyper, og der kræves fuldstændig overensstemmelse mellem patient og donor. Man har regnet ud, at hvis man har et register med 500.000 donorer, vil man formentlig kunne finde en donor til 4 ud af 5 patienter. Der findes tilsvarende knoglemarvsdonorkorps i andre skandinaviske lande, i Europa, USA og Asien, og alle registre samarbejder på tværs af alle landegrænser. Danske patienter kan modtage knoglemarv fra udlandet, og danske knoglemarvsdonorer giver knoglemarv til såvel danske som udenlandske patienter.

Hvad sker der, hvis jeg bliver udvalgt som donor?

Meget kort fortalt vil de skriftligt og mundtlig forklare dig, hvad det går ud på, og sikre dem, at du ikke har fortrudt din tilmelding. Derfor vil du blive indkaldt til en samtale. Samtidig vævstypebestemmer de dig endnu en gang for sikkerhedens skyld, på samme måde som du også bliver AB0 typebestemt to gange, før dit blod bliver brugt til patienter. Hvis din vævstype passer helt til patientens, bliver du indkaldt til endnu en samtale samt en helbredsundersøgelse. Hvis den er i orden, bliver der aftalt et tidspunkt for donation.

Hvordan gennemføres en knoglemarvsdonation?

Knoglemarv er en væske, der findes i knoglernes hulrum. I denne væske dannes de forskellige livsvigtige blodceller, som derefter sendes rundt i blodkarrene. I forbindelse med marvudtagning bliver du indlagt i to dage. I Østdanmark sker det på Rigshospitalet, i Vestdanmark på Århus Kommune Hospital. Under bedøvelse bliver ca. 5 procent af din knoglemarv suget ud fra din hoftebenskam med almindelig sprøjte og kanyle.

Der stikkes 8-10 gange. Knoglemarven bliver herefter filtreret og behandlet, inden den gives til patienten ligesom ved en almindelig blodtransfusion. Knoglemarvscellerne finder selv vej til patientens knoglemarv, hvor de slår sig ned og danner raske blodceller.

Man kan også høste stamcellerne fra donors blod. Det kræver, at donor behandles i 4-5 dage med en medicin, som får knoglemarvscellerne til at løsne sig fra marven og gå over i blodbanen. Selve høsten varer nogle timer og foregår ambulant. Donor kan genoptage sit normale arbejde dagen efter.

Hvilke bivirkninger er der ved en knoglemarvsdonation?

I de første døgn er der ømhed over hoften. Denne ømhed fortager sig hurtigt, og man kan genoptage arbejdet 2-3 dage efter donationen. Donor kommer ikke til at mangle blod eller knoglemarv efter donationen. Alle raske har et betydeligt overskud af knoglemarv, og den fjernede marv gendannes i løbet af få uger. Hvis metoden med at udtage celler fra donors blod kan bruges, undgår man bedøvelse. Men medicinen kan give lette influenzalignende symptomer.

Løber jeg ikke en risiko?

Der er en meget lille risiko ved enhver bedøvelse. Det er der også her, men da indgrebet er kortvarigt, er risikoen minimal.

Hvad nu hvis der trods den ringe risiko alligevel sker mig noget?

Så er du sikret erstatning efter samme regler, som hvis du giver blod. Knoglemarvsdonorer er omfattet af Statens patientforening.

Knoglemarvshøst via blodåre

Rigshospitalet er det eneste sted i Danmark man allogen knoglemarvstransplanterer (med fremmed donor). De transplanterer ca. 50 om året med konventionel knoglemarvstransplantation, (der er 2 typer af allogen knoglemarvstransplantation konventionel og non myoablativ transplantation i daglig tale kaldet Mini-transplantation.)

Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet.

I Danmark er der transplanteret 850, hvoraf … er med ubeslægtet donor, og behovet er stigende, med den forholdsvis nye form for knoglemarvstranspolantation Mini, er det nu muligt at transplantere langt ældre patienter med flere typer af hæmatologiske lidelser.

I dag bruger de typisk den procedure der hedder perifer stamcelle høst. En del af stamcellerne kan med en simpel metode bringes til at vandre fra knoglemarven ud i blodet således at de kan opsamles direkte ved tapning fra en blodåre. For at kunne udføre perifer stamcellehøst skal man give donor indsprøjtninger af vækstfaktor (G-CSF)

Vækstfaktor er et naturligt forkommende hormon i kroppen, der stimulerer dannelsen af hvide blodlegemer og øger stamcellernes vandring i kroppen.

Vækstfaktor gives som injektioner ind under huden i den øverste del af huden hver morgen fra 4 dage før den planlagte høst. Selve høsten foregår i blodbanken. Der anlægges en kanyle i en blodåre på hver arm. Blodet ledes fra den ene arm til en centrifuge som sorterer stamceller og hvide blodlegemer fra, hvorefter de røde blodlegemer ledes tilbage til kroppen igennem den anden arm. Høsten varer 3-4 timer. Så snart den perifere høst er overstået, undersøger blodbanken om antallet af celler er tilstrækkeligt, det tager et par timer.
Det kan blive nødvendigt at gentage processen dagen efter, hvis der ikke er celler nok.

Ulemper og risici for donor
Vækstfaktor er en næsten nøjagtig kopi af det naturlige hormon, der regulere knoglemarvens celler. Ved de doser der gives til donor opnås der imidlertid større koncentration end normalt. Dette kan medfører bivirkninger i form af knoglesmerter, hovedpine, influenzaligende symptomer. Disse symptomer forsvinder indenfor 2 dage efter sidste vækstfaktordosis og kan lindres med Panodil-tabletter. Symptomerne skyldes at der sker en forbigående stigning i antallet af hvide blodlegenmer i blodet. Antallet af hvide blodlegemer bliver normalt få dage efter ophørt behandling.

Du kan finde den blodbank som er dig nærmest her.