Obduktion

Obduktion

Hvad er obduktion ?

En obduktion er en undersøgelse af en afdød person. Man kan selv tage stilling til, om man vil obduceres efter sin død. Har man ikke selv taget stilling, vil de pårørende blive bedt om at tage stilling. Er der mistanke om strafbare forhold, kan politiet kræve en såkaldt retslægelige obduktion. Retslægelige obduktioner er ikke omfattet af teksten nedenfor.

Formålet med obduktion.

Formålet er at give lægevidenskaben viden om div. sygdomme og evt. sygdomsbehandling. En undersøgelse af den afdøde har betydning for diagnostik og sygdomsbehandling, bestemmelse af dødsårsager samt forskning og undervisning herom. Med undervisning tænkes der alene på undervisning i forbindelse med undersøgelserne af den afdøde. Der fjernes ikke væv eller organer til andre eller senere undervisningsformål. Herudover er der ved obduktioner også et formål i at udtage mindre hudstykker eller væv til direkte hjælp til andre patienter. Det gælder for eksempel udtagelse af mindre hudstykker, hornhinder, øreknogler og brusk fra næseskillevæggen til behandling af blandt blindhed, døvhed og tab af lugtesansen. Fælles for indgrebene er, at de er små, og at de ikke efterlader umiddelbart synlige spor på den dødes krop.

Tag stilling med obduktionskortet.

I dag er der mange, der ikke har taget stilling til obduktion. Ofte bliver det derfor de pårørende, der skal beslutte, om der må foretages obduktion. Det efterlader de pårørende i en vanskelig situation på et tidspunkt, hvor at de er præget af sorg og chok over tabet af deres kære. DU hjælper derfor dine pårørende ved at tage stilling på forhånd. Det kan du gøre med obduktionskortet.

Hvorfor er det vigtigt at tage stilling ?

En stor del af de pårørende til en afdød siger i dag nej til obduktion, når de bliver bedt om at tage stilling . Det betyder, at der kan gå værdifuld viden om blandt andet dødsårsager og behandling af sygdomme. På den anden side er det vigtigt, at ingen føler sig presset til at sige ja til obduktion. Her er obduktionskortet DIN mulighed for at tilkendegive din holdning til obduktion.

Vejledning til at udfylde obduktionskortet.

Du tilkendegiver din holdning til obduktion ved at udfylde et obduktionskort og opbevare det for eksempel i din pung, taske eller tegnebog.

Du har tre muligheder for at give din holdning til kende :

Tilladelse til obduktion med et lægevidenskabeligt formål. Samtidig skal du tilkendegive, om dine pårørende skal have mulighed for at ændre denne beslutning.
Tilladelse til obduktion med et lægevidenskabeligt formål samt tilladelse til, at der også må udtages mindre stykker hud og væv til patientbehandling. Samtidig skal du tilkendegive, om dine pårørende skal have mulighed for at ændre denne beslutning.
Forbud mod at dit legeme bliver obduceret efter din død. Denne beslutning kan dine pårørende ikke ændre.

Se sundhedsstyrelsens info om obduktion

Print obduktionskortet ud her
print obduktionskort