Navlesnor

Knoglemarvstransplantation med stamceller fra navlesnorsblod.

2529-14521

Udover at få bloddannende stamceller i form af knoglemarvsstamceller fra raske voksne donorer, kan man få bloddannende stamceller fra navlesnorsblod.

For at kunne anvende navlesnorsblod til knoglemarvstransplantation for leukæmi, medfødte immundefekter og andre arvelige sygdomme, skal navlesnorsblodet komme fra en anden end patienten selv. Navlesnorsblodet bliver derfor købt i offentlige navlesnorsblodbanker rundt om i verden. På verdensplan findes ca. 700.000 nedfrosne navlesnorsenheder i offentlige navlesnorsblodbanker

Den store fordel ved at anvende navlesnorsblod er, at der ikke behøver at være fuldstændig overensstemmelse mellem vævstyper på donor og patient. Det betyder, at der med meget stor sandsynlighed vil kunne findes matchende navlesnorsblod til de ca. 10-15 danske patienter, der årligt har brug for en knoglemarvstransplantation for at blive helbredt, men hvor der ikke kan findes en vævstypeegnet voksen donor.
Et problem ved anvendelse af navlesnorsblod til knoglemarvstransplantation er, at der ikke er så mange bloddannende stamceller. I en enkelt enhed af navlesnorsblod vil der typisk kun være celler nok til at transplantere en person på højst ca. 30-40 kg, afhængigt af hvor godt vævstyperne passer sammen.

I de senere år har man imidlertid fundet ud af, at man kan transplantere patienter med højere legemsvægt, hvis man bruger navlesnorsblod fra to navlesnore samtidigt. Denne behandling blev i Danmark gennemført for første gang i sommeren 2010. Der er siden udført i alt ca. 60 transplantationer med navlesnorblod, alle med enheder de fra offentlige navlesnorsblodbanker.
På verdensplan er der gennemført ca. 30.000 transplantationer med stamceller fra navlesnorsblod, der i over 90 % af tilfældene kommer fra offentlige navlesnorsblodbanker ( Ballen et al, Blood, 2013, 122(4)).

Mens der gennem en del år var en stigning i antallet af transplantationer med navlesnorsstamceller, har tallet været let faldende de sidste par år, fordi andre transplantationsmuligheder er taget mere i brug. Anvendelse af navlesnorsstamceller til knoglemarvstransplantation med rask donor udgør i USA og Europa hhv. ca 15 og 5 % af alle transplantationer, mens brug af knoglemarvsstamceller udtaget enten direkte fra knoglemarven eller fra perifert blod udgør resten.

Anne Fischer-Nielsen
Overlæge Ph.D.
Sektion for Stamceller og Celleterapi
Klin. Immunol. Afd.
Rigshospitalet

 

I Danmark kan man opbevare navlesnorsstamceller og bevare råderetten

Der er registreret mindst 158 private og offentlige navlesnorsstamcellebanker i verden. I modsætning til lande om fx Sverige, Tyskland og USA findes der imidlertid endnu ikke en offentlig navlesnorsstamcellebank her i landet. Til gengæld har man i Danmark haft mulighed for at opsamle og nedfryse sit barns navlesnorsstamceller i privat regi siden 2002.

Har man nedfrosset sit barns navlesnorsstamceller i en privat stamcellebank, har man fuld råderet over dem. Det betyder, at de er umiddelbart tilgængelige, hvis barnet en dag bliver ramt af en sygdom, der kan behandles med stamceller fra barnet selv – eller fra dets søskende. Stamceller matcher med 25 % sandsynlighed perfekt mellem søskende.

Privat stamcellebank: StemCare A/S

Perspektiver i opbevaring af navlesnorsstamceller

Knoglemarvstransplantationer har siden 60’erne været standardbehandling i forbindelse med fx leukæmi, men stamceller fra knoglemarv og navlesnor bruges i dag til behandling af 79 sygdomme, og antallet af sygdomme, der kan behandles med stamceller er stadig stigende.

I 2010 oversteg antallet af behandlinger med navlesnorsstamceller for første gang antallet af behandlinger med knoglemarvsstamceller i USA.

Resultater af tusinder igangværende kliniske forsøg offentliggøres løbende, og blandt mange internationale forskere er der enighed om, at forskellige kilder til stamceller har forskellige egenskaber og dermed formentlig også vil finde forskellig anvendelse i fremtiden. Der er samtidig enighed om, at stamceller – herunder navlesnorsstamceller – vil udgøre en vigtig brik i fremtidens behandling af en lang række sygdomme, herunder neurologiske lidelser som fx cerebral parese og autisme, hjerte-kar-sygdomme, type 1-diabetes, knogleskørhed, slidgigt mv.

Indtil videre er flere end 30.000 mennesker på verdensplan behandlet med stamceller fra navlesnorsblod. Heraf udgør 2/3 navlesnorsstamceller givet fra én søskende til en anden.

Match mellem søskende

Har man egne navlesnorsstamceller nedfrosset, har man garanti for at have matchende stamceller til rådighed, hvis man rammes af en sygdom, der kan behandles med egne stamceller. Stamceller kan også hjælpe andre. Får en bror eller søster for eksempel leukæmi, er der 25 % chance for et perfekt match, selvom mindre også kan gøre det.

Lisbeth Juhl Christensen

CEO, StemCare A/S